Litteraturen for folket
Begyndelsen af det 20. århundrede var præget af mange forskellige åndelige bevægelser, der alle på forskellig vis ønskede at ændre samfundet og skabe de optimale vilkår for det moderne menneske.
I 1930’ernes vanskelige politiske og økonomiske udvikling fandt så forskellige bevægelser som grundtvigianismen, kulturradikalismen og arbejderbevægelsen fælles fodslag i ønsket om folkelig og demokratisk oplysning.
Oplysning og demokratisering
Gennemførslen af 8-timers arbejdsdagen i 1919 medførte en ny situation, hvor fritiden skulle defineres og udfyldes. Fra de tre nævnte bevægelsers side var der et ønske om, at den nyvundne fritid skulle bruges til studier og oplysning, som kunne skabe grundlaget for et oplyst og aktivt demokrati med deltagelse af alle borgere. Og biblioteket som institution fik en særlig rolle.
Nyborg Bibliotek blev et af de første danske biblioteker, hvor disse tanker blev ført ud i selve realiseringen og udformningen af bibliotekets bygninger og interiør, med studiekredsrum, læsesale, avislæsesal, særlig afdeling for børn, samt lange åbningstider, der tog hensyn til folks arbejdsliv.