Nyborg Bibliotek - En funktionalistisk perle
Bygningen, der huser Nyborg Bibliotek, er et arkitektonisk hovedværk inden for den danske bygningskunst. Den er et af de første eksempler på dansk funktionalisme, skabt i 1939 af nogle af Danmarks førende arkitekter og møbelsnedkere.
![Nyborg Bibliotek](images/indexpix_bibliotekar.jpg)
Biblioteksbygningen er skabt som en helhed, hvor detaljerne er udviklet specielt til stedet, så de skaber den bedst mulige anvendelse for bibliotekets brugere.
Nyborg Bibliotek som institution blev grundlagt allerede i 1902. Siden 1939 har biblioteket haft til huse på halvøen i voldgraven mellem Nyborg Slot og Torvet.